Så blev bilen i carporten endeligt skiftet. Vi har i en periode kørt rundt i en Citroen C4. Der har på intet tidspunkt været noget galt med den, den har ikke sagt sjove lyde eller noget som helst andet, men ellers normalt forbinder med franske biler. Den eneste alvorlige klage, var sådan set en ringe benzin økonomi og en motor, der bare ikke ville noget. Nu er vi kørende i en Ford Focus TDCi – denne gang en stationcar og der er sket meget siden sidst. Bilen har været lidt tid undervejs. Det er en diesel (TDCi – er ford-sprog for diesel), men kun en 1.6, hvor vores tidligere ikke-stationcar havde en 1.8 motor. Det var derfor lidt spændende om den mindre motor var ”god nok” eller skulle vise sig at være en skuffelse.
Efter 2 uger, hvor jeg et par gange har rullet rundt på blandede veje, vil jeg fortsat holde ved at Ford’s Foces er en fantastisk bil.
Designmæssigt er bilen blevet stammet noget op – den ligner stadigt en Focus, men linjerne er lidt mere maskuline og lidt mindre ”New Edge” design. Den er blevet mærkbart bredere – den føles som en 307, hvor den gamle Focus føltes noget smallere. Det er dog ikke gået ud over manøvre dygtigheden – Uden at have målt efter, så tror jeg faktisk man kan vende bilen på en noget mindre radius, end man kunne med den noget mindre C4.
Motoren er ikke helt så rap som den større 1.8, men den er afgjort stor nok – i hvert fald til kørsel i Danmark. Den er blevet meget nemmere at køre end den gamle Focus. Hvor den gamle motor let døde og var lidt emsig, hvis den var kold, er den nye version af motoren nok den nemmeste at have med at gøre, vi foreløbigt har haft.
Gearkassen er i øvrigt også værd at bemærke. Den er også et niveau bedre end det i de tidligere biler vi har haft. Det nærmeste jeg har prøvet, er den, der ligger i BMW’s 1-serie – gode præcise vandringer, en fornuftig stivhed og ingen problemer med at koble ind og ud overhovedet.
Jeg tror nok, vi skal holde fast i denne bil så længe som muligt.
